Historen om AAPAD

Vi synes at vores fortid er sjov og farverig. Vi håber at fremtiden bliver endnu bedre.

Det startede tilbage i september 2009, hvor Henrik Hjortshøj, indkaldte til info-møde på folkehjemmet. Der var ca 30 fremmødte.

På mødet fortalte Henrik om sine planer om et nyt sækkepibeband. Han fortalte også, at Åbenrå Kommunes udvalg for kultur og fritid havde givet ham en opstartshjælp på 30.000 kr. Pengene skulle bruges til instrumenter, noder og andre band-ting.

Bandet startede med navnet: Borderland Pipe Band.

Navnet skulle henvise til at bandet havde sit sæde i grænselandet. Men efter et par misforståelser i pressen, hvor navnet var Borderline Pipe Band, valgte bandet i 2010, at ændre navnet til ”The Border and District Pipe Band Aabenraa.

Henrik Hjortshøj var bandets første pipemajor. Han kom fra Bandet Sønderborg pipes and drums, som han selv startede i 2002. Så det var en mand , der allerede havde mange erfaringer, der startede vores band.

I februar 2010 blev der igen afholdt et info-møde på Folkehjemmet, hvor der igen var et rigtig godt fremmøde. Her var bl.a. Bo Valbjørn fra Slesvigske Musik Korps mødt op for at hjælpe med at fortælle om trommerne. I pausen var der en af deltagerne der gerne ville prøve sækkepiben. Det var Mikael Larsen og han var slet ingen begynder, men en øvet piper der havde spillet med et band i København. Han boede nu i Sønderjylland og blev både pipe-sergeant og bestyrelsesmedlem i bandet.

Der er gået mange år siden. Bandet har fået dets nuværende navn:

Aabenraa Pipes and Drums

Idag hedder pipemajoren: Ivan Christiansen. Han har spillet sækkepibe i mere end 30 år. Han startede i bandet: Heather Pipes and Drums, i København i 1980èrne og har bl.a. spillet i Esbjerg Piperlaug og med Fanø Pipes and drums.

Inden Ivan blev pipemajor var det Christel Tøgesen, der havde æren. Hun spiller nu i Sønderborg Pipes and Drums.

Hvis du skulle have lyst til at være med til at forme fremtiden for bandet, så hører vi gerne fra dig.